Proteinbarer
En proteinbar giver dig et hurtigt og nemt ekstra tilskud af ernæring i forbindelse med træning, eller når du spiser den som et mellemmåltid. Disse barer fås i mange forskellige udførelser og passer til de fleste situationer.
Hvad er proteinbarer?
Blandt de forskellige typer barer er proteinbaren den mest almindelige og den, mange ganske enkelt forbinder med barer. En proteinbar er en bar med en større mængde protein – ofte valleprotein eller en blanding af mælkeproteiner. Det gør den velegnet både som et mellemmåltid og som nem mad i forbindelse med træning.
Mange proteinbarer indeholder også sojaprotein og nødder. Det skal du være opmærksom på, hvis du har nogen form for allergi.
Fordele ved proteinbarer
Som med alle typer barer er fordelen ved proteinbarer, at de er meget praktiske. Eftersom der er mange forskellige slags proteinbarer, handler det først og fremmest om, hvad der passer til dig og din livsstil. Visse proteinbarer passer bedst i forbindelse med motion, mens andre kan spises som et mellemmåltid eller endda som en måltidserstatning.
Er du på farten eller deltager i en begivenhed eller måske et daglangt sportsevent, er en proteinbar eller to en god snack.
Og hvis du får lyst til at tygge på noget, er proteinbarer altid et bedre alternativ til slik!
Det skal du tænke på, når du vælger proteinbar
For at en proteinbar kan spises, skal den indeholde en vis mængde fugt. Ellers ville det være som at bide i en mursten – eller den ville blive pulveriseret. Det betyder, at det samlede næringsindhold i en proteinbar sjældent er højere end 75 g pr. 100 g. Der er producenter, der deklarerer næringsindholdet efter mængden af tørstof, som om det var et proteinpulver, og dermed indeholder 92-95 g næring pr. 100 g. Således kan de eksempelvis påstå, at der er 44 g protein pr. 100 g, når der rent faktisk er 33 g protein pr. 100 g. Det skal du huske, når du læser indholdsdeklarationen.
Vær også opmærksom på, at det er svært at smagsætte proteinbarer. Hvis man fjerner en større mængde af det sukker, fedt og salt samt de smagsstoffer, man finder i slik, bliver det naturligvis sværere at konkurrere med både smag og konsistens. Hvis en lidt mere luksuriøs proteinbar smager af slik, er det sandsynligvis slik med lidt tilsat protein.
Et godt pejlemærke at gå efter er, at proteinindholdet bør være mindst 50 procent, men gerne så tæt på kulhydratindholdet som muligt (er det mindre, er det snarere en energibar end en proteinbar). En rigtig sund proteinbar indeholder mere protein end kulhydrater.
En forholdsvis ny tendens er proteinbarer med nødder, mandelsmør, rosiner, frø og lignende ingredienser, der gør det lidt nemmere at smagsætte en proteinbar, samtidig med at det giver en lidt bedre konsistens. Samtidig bliver de lidt sundere. Disse barer har ofte et højere fedtindhold, og man skal da være opmærksom på, at holdbarheden afkortes, eftersom fedt lettere oxiderer (bliver harsk). Det er endnu vigtigere, at disse barer opbevares køligt og gerne mørkt.
Trustpilot
Hurtig ekspedition god vare
Hurtigt levering, god kvalitet
En god oplevelse.
Bestillingen gik fint, men jeg opdagede så lige efter, at jeg havde fået bedt om at få sendt pakken til en pakkeshop i den anden ende af byen. Jeg skrev derfor til kundeservice og spurgte om det var muligt at ændre pakkeshop da pakken endnu ikke var sendt afsted. Jeg skrev også at det kun skulle ændres hvis det ikke havde betydning for leveringsdatoen - altså at jeg ikke skulle vente længere på pakken. Jeg fik svar tilbage at det ikke var muligt for dem at ændre noget ved ordren, men at de nu havde annulleret den og at jeg ville få beløbet tilbageført og kunne lægge en ny ordre med den rigtig pakkeshop. Jeg synes det er underligt man annullerer en ordrer i stedet for at skrive og spørge kunden. Det skabte i hvert fald unødigt stress her. Jeg så det heldigvis hurtigt så jeg kunne lægge en ny bestilling, men sæt nu jeg ikke havde set beskeden i ordentlig tid. Så havde sønnen ikke fået sin gave til tiden. Hvis man ser bort fra kundeservice egenhændige beslutning om annullering, så forløb alt fint og pakken kom til tiden. TILFØJELSE EFTER BUTIKKENS SVAR: Som tak for butikkens respons om at tage min kritik til efterretning og lære af den, har jeg valgt at give en ekstra stjerne, da alt jo gik i den sidste ende. Dog vil jeg komme med det råd - at man lige som mange andre online butikker - at man oplyser om deadline for bestilling ift. hvornår man sender varer ud.
Hurtig levering og høj kvalitet
MM sports del af købet, var som sædvanlig, lige som det skal være. Faktisk 5 * Årsagen til de 4 * er pakkepost operatøren! Fair nok de ikke kunne overholde 1-3 dages levering i forbindelse med Black friday. Men hold op, hvor var det ellers en irriterende oplevelse! Overvejer seriøst at lade være med at handle hos firmaer, som benytter dem. For MM sport ændrer mine overvejelser nok ikke ret meget på den samlede omsætning 🙂men det var en træls oplevelse. Note til anmeldelsen: MM sports leverer en 5 * service. As I write, it is understandable that delivery takes longer in connection with Black Friday. It is everything else about instabox that was a bad experience.
Hurtig levering
Super hurtig levering
Fine ting, fine priser og hurtig levering.
Pakken kom hurtigt og indholdet svarede til beskrivelsen
Nemt og hurtig levering
Yderst tilfreds😊