Vegetarisk protein

Vegetabilske proteiner er løsningen for dig, der er vegetar, eller for dig med mælke- eller ægallergi. Det er også et godt alternativ, hvis du vil variere dit proteinindtag.

Vegetariske proteintyper

Et vegetabilsk protein (også kaldet vegetarisk protein eller planteprotein) fremstilles fra grøntsager, bælgfrugter eller frø. Vegetabilske proteiner har en lavere biologisk værdi end animalske proteiner og anses ikke for at være fuldværdige, da de ofte mangler eller har et meget lavt indhold af en eller flere aminosyrer. Med biologisk værdi menes, hvor godt proteinet optages og dækker menneskets behov for alle aminosyrer. Det betyder, at du i gennemsnit kun kan udnytte omkring 65-75 % af proteinet i vegetabilske proteinpulvere. Dette kan være godt at have i tankerne, hvis du for eksempel er på diæt og har brug for en bestemt mængde protein dagligt.

Vegetabilske proteinpulvere passer til dig, der er vegetar, veganer eller har allergi eller intolerance over for for eksempel mælkeprotein eller æg. Ved at tage et vegetabilsk proteinpulver til et måltid eller kombinere forskellige proteinkilder kan man opnå en bedre aminosyreprofil, der kan sammenlignes med animalske produkter. Derfor er et vegetabilsk protein også et godt kosttilskud for dig, der vil variere dit proteinindtag.

Sojaprotein

Sojaprotein er i dag det mest populære vegetabilske proteinpulver på markedet. Det menes at kunne sænke blodtrykket og kolesterolniveauet.

Sojaprotein udvindes fra sojabønner gennem en rensningsproces, der begynder med, at sojabønnerne vaskes, afskalles og knuses. De knuste sojabønner affedtes og presses derefter til flager, som danner grundlaget for sojamel. Herefter findes der tre forskellige metoder til at separere det vandopløselige protein. De former af sojaprotein, der anvendes som kosttilskud, gennemgår normalt en alkoholvask eller en vask i en syre med en pH-værdi omkring 4,2. Derefter spraytørres sojaproteinet med kold luft. Denne filtrering resulterer i et sojaproteinkoncentrat med en proteinkoncentration på omkring 65-70 %. Denne type sojaprotein anvendes primært i fødevareindustrien.

Den mest almindelige form for sojaprotein som kosttilskud er et sojaisolat. Her er sojaproteinet blevet filtreret og isoleret fra de øvrige komponenter i sojabønnen. Resultatet er et sojaproteinisolat med en proteinkoncentration på 90-95 %, som næsten er helt fri for fedt og kulhydrater.

Sojaprotein har en komplet aminosyreprofil, men balancen mellem aminosyrerne er dog ikke lige så ideel for mennesker som sammensætningen i for eksempel valle- eller æggeprotein. Soja indeholder også antinæringsstoffer, der hæmmer kroppens optagelse af visse næringsstoffer, herunder nedbrydning og optagelse af protein. Derfor har sojaprotein en relativt lav biologisk værdi på kun 74, mens æggeprotein har 88 (hele æg har 100), og et valleprotein har 104. Med biologisk værdi menes, hvor godt et protein dækker menneskets behov for alle essentielle aminosyrer.

Hampeprotein

Hampeprotein (hemp protein på engelsk) fremstilles af hampefrø, der indeholder 34,6 % protein og 46,5 % fedt. Disse frø er rige på fiber og indeholder også omega-3-fedtsyren alfa-linolensyre. Hampefrøene koldpresses til kager, hvor en stor del af olien fjernes. Kagerne males derefter ned til et hampemel, som sælges som hampeprotein. Et hampeproteinpulver har et proteinindhold på 35-45 % og indeholder spor af olie samt rigelige mængder klorofyl, E-vitamin, magnesium og zink.

Da hampeprotein indeholder mindre mængder olie, skal det opbevares køligt for at forhindre, at olien/fedtet harskner.

Fordi hamp er under streng kontrol, og mange lande har forbud mod dyrkning af Cannabis sativa, er prisen på hampeprotein højere end andre vegetabilske proteiner. Samtidig er proteinindholdet relativt lavt sammenlignet med andre proteinpulvere på markedet. Man kan derfor se hampeprotein som et næringspulver med et forholdsvis højt indhold af protein og fedt.

Hampeprotein kan også være et interessant alternativ for dig, der ønsker at blande forskellige proteinkilder for at få et mere fuldværdigt protein.

Risprotein (brun risproteinkoncentrat)

Risprotein (Brown rice protein concentrate på engelsk) er relativt nyt på markedet og udvindes fra brun ris. Riskornene males, hvorefter der tilsættes vegetabilske enzymer, som omdanner de komplekse kulhydrater til simple sukkerarter. Efter denne proces dannes en form for ris-sirup, som derefter filtreres og tørres ved lav temperatur, hvilket resulterer i et risproteinkoncentrat. Andelen af protein i dette koncentrat ligger mellem 50-80 %.

Risprotein har en biologisk værdi på omkring 77, hvilket er en smule bedre end soja. Det betyder dog, at nogle aminosyrer findes i lavere mængder. Til gengæld er risprotein mere skånsomt for fordøjelsen end eksempelvis mælkeprotein og soja.

Risprotein er velegnet til dig, der ønsker at variere eller blande dit proteinindtag, samt for dig, der ønsker at undgå laktose, gluten og soja.

Ærteprotein

Ærteprotein (pea protein på engelsk) er et relativt nyt vegetabilsk proteinpulver, der har etableret sig på markedet de seneste 10 år. Ærteprotein udvindes normalt fra gule ærter. Ærterne presses og tørres for at fremstille et ærtemel.

Et ærteproteinisolat, hvor proteinet er yderligere raffineret og isoleret, har et proteinindhold på cirka 75-85 %. Ærteproteinets biologiske værdi er omkring 65, hvilket er relativt lavt. Til gengæld har det en god aminosyreprofil for et vegetabilsk protein og er rigt på arginin, lysin og glutamin.

Vegetabilske blandingsproteiner

En almindelig løsning for at forbedre aminosyreprofilen i et vegetabilsk proteinpulver er at kombinere to eller tre forskellige proteinkilder, så de supplerer hinanden. Et eksempel er ris- og ærteprotein.

Kosttilskud til dig, der er vegetar

Vores vegetariske proteiner er et godt proteintilskud for dig, der spiser en vegetarisk eller plantebaseret kost. Som vegetar kan det være svært at finde rigtig gode proteinkilder og få et tilstrækkeligt proteinindtag. Derfor kan det være en god idé at supplere din kost med et proteinpulver. Det er især vigtigt med et dagligt proteinindtag, når du træner, for at forhindre muskelnedbrydning.