Gratis levering fra 499 DKK
1-3 dages leveringstid
Trustpilot 4,5 / 5
Betal med Mobilepay 
Hjem / Blog /

VLCD – Lynkurens mange skikkelser

Diæter med lavt kalorieindhold er længe blevet lanceret som et quickfix til vægttab. Sådan fungerer det!

At gå hurtigt ned i vægt er en urealistisk drøm, som gerne skulle høre fortiden til. Men en af disse såkaldte lynkure har vundet en smule fodfæste inden for fitnesskulturen – den eksperimentelle metode kaldet VLCD (Very Low Calorie Diet). Vi tager et nærmere kig på, hvorfor den i teorien burde virke, og hvorfor den som regel ikke gør det i praksis.

VLCD

Spis kun kålsuppe. En grapefrugt + vand med citron. Udskift alle måltider med måltidserstatningspulver. Lev af juice. Drik proteindrikke dagen lang. Der er mange variationer, men substansen er den samme. Den utålmodige, der vil slanke sig, har fået nok af utilfredsstillende resultater og sænker madindtaget drastisk. Kropsvægten falder hurtigt i de første uger. Før eller senere skal vedkommende vende tilbage til en mere normal kost, men det problem udskydes af den entusiastiske selvpiner, der endelig ser kiloene rasle af. Med et moderne ord kaldes lynkuren VLCD (Very Low Coalorie Diet), og udtrykket refererer til diæter med et kalorieindhold, der typisk ligger mellem 500 og 800 kcal om dagen, hvilket er et godt stykke under “sultegrænsen”, selv for en lille person, der ikke vejer ret meget.

Rationalet bag en lynkur er enkelt. Alle ved, at overvægtige er overvægtige, fordi de spiser for meget. Jo mindre mad, desto hurtigere resultat og lavere kropsvægt. De mere afbalancerede livsstilsændringer, såsom at spise et æble i stedet for en kanelsnegl eller drikke et glas vand i stedet for en sodavand, har simpelthen ikke haft den ønskede effekt. Et kilo fedt svarer til et energioverskud på ca. 7.000 kcal. Det betyder, at hvis man mindsker kalorieindtaget med 500 kcal om dagen, skaber man et underskud på 3.500 kcal om ugen (500 x 7 = 3.500), hvilket betyder, at det tager to uger at tabe et kilo fedt (2 x 3500 = 7000). Hvis man derefter træder ved siden af efter to uger og går amok i en frokostbuffet og fortærer en gennemsnitlig omgang fredagsslik, kan man på en enkelt aften have ødelagt effekten af en uges mere moderat diæt. Hvis man i stedet skærer 1.000 kcal ned om dagen, opnår man samme kalorieunderskud på en uge i stedet for to uger. Lever man på VLCD-kuren, kan man have akkumuleret et kalorieunderskud svarende til 6-7 kilo kropsfedt på en måned, hvilket er 10-15 kilo på to måneder.  Det er meget besnærende for mange.

Fordele ved VLCD

Ud over det vægttab, man rent matematisk kan regne sig frem til ved et stort kalorieunderskud, er der primært to andre aspekter, der taler for at gå på en VLCD-kur. Det første har at gøre med vaner og livsstil. Den overvægtige, hvis vaner og kost er et værre rod, kan have svært ved at opnå resultater med små, gradvise ændringer. Nogle gange er det nemmere at skrotte den gamle livsstil helt og starte forfra. En begrænset periode på en VLCD-kur kan fungere som et afbræk – en pause fra alle de gamle (u)vaner, en oprydning af alt det, der er i køkkenet, og et par uger med meget begrænset madindtag, som man ikke behøver at tænke over. Perioden kan bruges til at reflektere over vaner og adfærd, hvor man bliver bevidst om følelsesmæssig spisning og får en lille sund distance til det. Efter karantæneperioden kan man med styrket motivation og et ønske om at opnå hurtige resultater starte fra bunden og opbygge helt nye og bedre vaner.

Det andet tænkelige motiv til at gå på VLCD-kuren er dyreforsøg, der viser, at et lavt kalorieindtag virker livsforlængende. Forsøgsdyr, der lever på VLCD-kuren, har lavere stofskifte, mindre stress og mindre slid på celler, stofskiftesystemer og blodcirkulation. Deres kroppe synes at arbejde langsommere med et lavere aktivitetsniveau og holder således længere. Hvor sjovt dyrene har det i deres underernærede tilstand, eller hvor tungt et par års længere levetid vejer i forhold til den daglige livskvalitet, er normalt ikke noget, videnskaben beskæftiger sig med.

En kvinde, der udfører armbøjninger

Ulemper ved VLCD

Der er også nogle åbenlyse problemer ved VLCD. Den første er, at kroppen risikerer at begynde at fungere dårligere på forskellige måder, når den overhovedet ikke får tilnærmelsesvis det brændstof og den næring, den faktisk har brug for. Stofskiftet kan at falde, og hormonbalancen kan blive forstyrret. Det kan gå ud over mave-tarm-funktionen. Immunforsvar, forplantningsevne, præstationsevne, humør og trivsel risikerer at blive markant forværret. En eller flere af disse effekter kan påvirke resultatet af diæten.

Endvidere er en VLCD-kur i sagens natur en midlertidig indsats. Skulle det på nogen måde lykkes at leve på VLCD-kuren permanent, ville man efter nogen tid sandsynligvis blive underernæret, svækket og syg. Det praktiske problem er dog, at den, der skal tabe sig, ganske enkelt ikke er i stand til at holde sig til kuren særligt længe. VLCD-kuren kræver for meget og er for anstrengende, når motivationen daler, og hverdagen trænger sig på. Når man ikke længere kan overholde kuren, er der stor risiko for en rekyleffekt, hvor man på grund af det store energiunderskud, man har levet med, mister kontrollen over sit madindtag og kompenserer ved at spise endnu dårligere end før. Eller at man ganske enkelt falder tilbage til ens gamle vaner, når kuren er overstået, hvorefter vægten naturligvis også vender tilbage. Den afhænger jo af madvanerne.

Proteinpulver i en bæger

VLCD i en nøddeskal

  • VLCD (Very Low Calorie Diet) betyder diæt med meget lavt kalorieindhold. 500-800 kcal om dagen er normen. Det er en ekstremt lav kaloriemængde, som bogstaveligt talt betyder, at man sulter.
  • Eksempler på VLCD er lynkure, hvor man udelukkende spiser nogle enkelte kaloriefattige fødevarer, såsom æbler eller grøntsagssuppe, eller hvor man spiser måltidserstatningspulver, flydende føde eller lever af proteinpulver.
  • Metoden fører til et hurtigt, men ofte midlertidigt vægttab, og den kan kickstarte en livsstilsændring, hvor man får mulighed for at bryde dårlige vaner.
  • Der er to afgørende problemer ved VLCD. For det første er diæten vanskelig at holde på lang sigt, og derfor er det også svært at fastholde resultaterne af diæten. For det andet risikerer kroppens systemer at begynde at fungere dårligere som følge af det store energiunderskud. Disse faktorer gør, at VLCD almindeligvis ikke anses for at være en holdbar metode til regulering af vægten.

Sådan kan en moderne VLCD-kur se ud

For de fleste mennesker er VLCD hverken en pålidelig, langsigtet eller sund metode til vægttab (det er heller ikke en koststrategi, som Body Science Magazine eller MM Sports anbefaler). Men for dem, der gerne vil eksperimentere på egen risiko, er dette en mulig opskrift på en proteinbaseret VLCD-kur.

Følgende produkter indtages fire gange om dagen:

11 g Body Science EAA (essentielle aminosyrer)

25 g Body Science Casein (kasein)

15 g Body Science Whey 100% (valleprotein)

2 kapsler Body Science Wellness Series Omega-3

1 kapsel Body Science Wellness Series Vitamineral Complex

(Derudover er det almindeligt at supplere med fibertilskud for at fremme fordøjelsen.)

Kuren giver dig ca. 850 kcal og 160 gram protein om dagen. Derudover skal du drikke omkring to liter vand om dagen.

Vil du gerne have mere inspiration til kost og motion? Tag et kig på nogle af vores artikler nedenfor:

Bænkpres – tungt, men trygt

EAA vs. BCAA – Vælg de rette aminosyrer

Kasein eller valle? Hvad er bedst?

Gratis levering
fra 499 DKK
Betal med Mobilepay
Nem betaling
Hurtig levering
1-3 dages leveringstid
Fremragende
Baseret på 1986 reviews
Verificeret
Det funker bare!

Har købt varer her cirka 10 gange over de seneste 2 år, og det har aldrig taget mere end 3 hverdage at få dem leveret via BudBee. To gange har jeg oplevet at der lå en extra varer i kassen som jeg ikke havde bestilt når der blev købt stort ind. Ved ikke om det har været en fejl eller en gave men jeg klager ikke! 10/10 Kan anbefales!

Verificeret
Rigtig god kvalitet det har

Rigtig god kvalitet det har. Jeg har købte en stort sportstaske men det er de bedste ever.

Verificeret
Nemt og hurtigt

Nemt og hurtigt

Verificeret
Virkelig tilfreds med mit køb hos jer

Virkelig tilfreds med mit køb hos jer. Nem og overskuelig hjemmeside med rigtig gode beskrivelser af jeres produkter og virkelig skarpe priser. Min ordre kom hurtigt frem og indenfor den levering som blev lovet. Ikke sidste gang jeg handler hos jer.

Verificeret
Jeg modtog en pakke proteinpulver

Jeg modtog en pakke proteinpulver, der var åben. MM Sports sendte en ny lynhurtigt.

Verificeret
Hurtig levering og rigtigt god smag

Hurtig levering og rigtigt god smag. Jeg forstår dog ikke doseringen som anvist, da det giver alt for mange klumper. Smager af alm. Kakao. Er noget uhandy at håndtere den store spand og åbne og lukke den ordentligt så foretrækker nok poser en anden gang. Synes også at jeg efter en uges brug, kan se at vægten øges og at jeg ikke ryster så meget under træning.

Verificeret
Hurtig levering

Hurtig levering. God kvalitet af produktet.

Verificeret
Hurtig levering.

Hurtig levering.

Verificeret
Hurtig levering

Hurtig levering

Verificeret
Ok oplevelse…

Ok oplevelse… Modtog det bestilte uden problemer

Verificeret
Gode produkter og behagelig oplevelse…

Gode produkter og behagelig oplevelse at shoppe på hjemmesiden. Leveringen også tilfredsstillende.

Verificeret
Mere end tilfreds 🌟

De produkter jeg har købt er jeg fuld tilfreds med, produktet gør som jeg har forventet og vil helt sikkert købe igen.. Hurtig ekspedition og levering 👍🏻😊

Viser vores 4- og 5-stjernede anmeldelser
Ny kunde?